top of page

B12 og tarmens betydning

Baseret på officielle retningslinjer indenfor tarmrelaterede sygdomme samt systematiske litteraturgennemgange


B12 og tarmen

B12-vitamin er essentielt for kroppens energiproduktion, dannelse af røde blodlegemer og en sund hjernefunktion. Men for at vi kan optage B12 fra kosten, spiller både mavesyren og tarmen en central rolle.


Mavesyrens betydning

Når vi spiser B12-holdige fødevarer som kød, fisk, æg og mejeriprodukter, er vitaminet bundet til proteiner i maden. Før kroppen kan optage B12, skal det frigøres fra disse proteiner – og her er mavesyren afgørende. Hvis kroppen ikke producerer nok mavesyre, kan B12 ikke frigøres effektivt fra maden.


Dette ses ofte hos:

  • Ældre mennesker

  • Personer der tager syreneutraliserende medicin

  • Personer med gastritis (både kronisk og autoimmun)


B12 og tyndtarmen

Selv0m din mavesyreproduktionen er normal, kan B12-mangel stadig opstå, hvis tarmen ikke fungerer optimalt. Det er nemlig i tyndtarmen at B12 optages i kroppen. Derfor kan følgende tilstande give øget risiko for B12-mangel:

  • Crohns

  • Cøliaki

  • SIBO (bakterielovervækst i tyndtarmen)

  • Efter operative indgreb, hvor tyndtarmen er blevet forkortet


Flere studier er også inde på en sammenhæng mellem IBS og B12-mangel. Derfor er det væsentligt at være opmærksom på B12-mangel symptomer eller få dine B12-niveauer målt via en blodprøve hos lægen, hvis du døjer med nogle af ovenstående tilstande.


Symptomer på B12-mangel

  • Træthed og svaghed

  • Hukommelsesbesvær og koncentrationsproblemer

  • Føleforstyrrelser (snurren i hænder og fødder)

  • Blodmangel (megaloblastær anæmi)

  • Depression og humørsvingninger


Kilder:


Bek S, Teo YN, Tan XH, Fan KHR, Siah KTH. Association between irritable bowel syndrome and micronutrients: A systematic review. J Gastroenterol Hepatol. 2022 Aug;37(8):1485-1497. doi: 10.1111/jgh.15891. Epub 2022 May 28. PMID: 35581170.


Zaidel, O. & Lin, H.C.. (2003). Uninvited guests: The impact of small intestinal bacterial overgrowth on nutritional status. Practical Gastroenterology. 27. 27-30+33.




Kontakt

GutCollab

Tilmeld dig GutCollabs månedlige nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!

© 2024 GutCollab

bottom of page