Hvad er probiotika?
- Josefine Chappell
- 15. aug. 2024
- 1 min læsning
Baseret på officielle internationale retningslinjer indenfor probiotika og litteraturgennemgang

Probiotika er også det vi i daglig tale kalder for mælkesyrebakterier, selvom de ikke har noget med mælk at gøre, men derimod producerer mælkesyre som et biprodukt. WHO definerer probiotika som:
“levende organismer der, når de administreres i tilstrækkelige mængder, har en positiv
sundhedsvirkning på værten”.
Med “værten” menes den person, der indtager probiotikaen og personens tarmmikrobiom.
Probiotika består altså af levende bakterier,
som er gennemtestet både i laboratorier og på mennesker, før de kan lovliggøres og sælges.
Smalspektret og bredspektret probiotika
Probiotika findes i forskellige former, som overordnet kan inddeles i smalspektrede og bredspektrede udgaver.
Smalspektret probiotika indeholder kun få forskellige bakteriestammer (oftest højst 3 forskellige).
Bredspektret probiotika indeholder flere forskellige bakteriestammer.
En bakteriestamme er det samme som en bakterie-art.
Hvis du ikke har taget probiotika før, er det en god ide at starte med et smalspektret probiotikatilskud for at undgå for meget ubehag.
Udvikling af probiotika
Det tager lang tid at udvikle et probiotika produkt der må sælges, og involverer mange faser.
Det allervigtigste er nemlig at tilskuddet ikke har nogen form for skadelige bivirkninger.
Udviklingsprocessen består af:
Undersøgelse af bakteriens DNA for evt. virus og resistens.
Karakteristik af bakteriens funktion både i laboratoriet og på mennesker.
3 faser af forsøg både i laboratoriet og på mennesker, hvor de gennemtestes og sammenlignes med almindelig medicin.
Fastsættelse og evaluering af virkning, anvendelse og dosis.
Kilder:
Jandhyala, S.M.; Talukdar, R.; Subramanyam, C.; Vuyyuru, H.; Sasikala, M.; Reddy, D.N. Role of the normal gut microbiota. World J. Gastroenterol. 2015, 21, 8836–8847.